Her er de svenske lejemordere: Stak klassekammerat i brystet som 15-årig – stod to år senere på Nørrebro med ladt pistol

Teenageren havde et »psykotisk« blik, forklarede et vidne. Den kun 15-årige dreng havde jagtet en klassekammerat gennem skolegården i den svenske provinsby. I hånden havde han en 13 centimeter lang kniv. Offeret prøvede at søge tilflugt i en bås på toilettet, men den 15-årige indhentede ham og stak ham tre gange. Først i overkroppen. Så nær brystet. Til sidst i armen. Den 15-årige, som vi her giver det opdigtede navn Abdi, havde aftenen før truet klassekammeraten på livet over beskedtjenesten Snapchat, efter de havde været oppe at slås på vej hjem fra skole. Nu efterlod han sit offer blødende på toiletgulvet, før tililende voksne fik skaffet ham førstehjælp, fremgår det af retsdokumenter. Knap to år senere, 29. april i år, stod Abdi atter med et våben i hånden. Denne gang en skarpladt pistol. Klar til at dræbe en person i barberhoppen A Barbershop på indre Nørrebro. En episode, som ifølge politiet er en brik i en højspændt konflikt, der lige nu huserer i det nordiske bandemiljø. »Jappare« og »klivare« Siden foråret har Storkøbenhavn været plaget af en lang række planlagte og udførte angreb med bomber og skydevåben. Voldsepisoderne er relateret til to usædvanlige bandekonflikter. Usædvanlige, fordi de stridende parter har taget et – i dansk kontekst – relativt nyt våben i brug: Unge lejemordere fra Sverige, som på den anden side af Øresund efterhånden er så velkendt et fænomen, at de har fået egne betegnelser i gadesproget. »Torpedoer«, »jappare« eller »klivare«. Dansk politi har af samme årsag advaret mod dét, som politiinspektør Torben Svarrer fra National enhed for Særlig Kriminalitet har kaldt »et skred« i det kriminelle miljø. Berlingske fortæller her historien om nogle af de formodede svenske lejemordere. Det gør vi ud fra en gennemgang af danske og svenske retsdokumenter, oplysninger fra unavngivne kilder med indsigt i bandemiljøet og brutale opslag i lyssky fora på den krypterede beskedtjeneste Telegram. De fem sager, som Berlingske har valgt at fremhæve, viser, at de svenske attentatmænd kommer fra store og små byer i både nord og syd. Nogle er etniske svenskere, andre har anden etnisk baggrund. Det, de alle har til fælles, er, at de kommer fra socialt udsatte hjem. De er alle ekstremt voldsparate. Og de er alle unge. David Sausdal, der er kriminolog ved Lunds Universitet, betragter de svenske lejemorderes voldsparathed som et nysyn i de københavnske gader. »Der synes at være sket en udvikling, hvor volden er blevet langt mere målrettet og langt mere forrået,« siger han. Ingen personer i de omtalte sager er endnu blevet retsforfulgt eller dømt i forbindelse med de seneste måneders attentatforsøg, og de anholdte er alle omfattet af navneforbud. Berlingske omtaler derfor de mistænkte under opdigtede navne, ligesom visse oplysninger, som kan identificere dem, er udeladt. »Lejemordere søges akut til Danmark« Skyderier og afstumpet vold er ikke et særsyn i danske storbyer. Med jævne mellemrum gennem de sidste mange årtier er volden mellem stridende organiserede kriminelle momentvis blusset op. Men noget er forandret. Tidligere tog bander og rockerklubber i Danmark sig selv af hævnaktioner mod rivaler i konflikter. Men de seneste måneder er den slags tilsyneladende blevet udliciteret til utilpassede, svenske teenagere. Fremgangsmåden er simpel: Bandekonfliktens bagmænd rekrutterer socialt belastede unge mennesker fra Sverige – nogle af dem teenagere helt ned til 15 års alderen – og lokker dem til Danmark med deciderede jobopslag på sociale medier og via krypterede beskedtjenester. I en gruppe på det sociale medie Telegram lød det eksempelvis 13. august i et sådan opslag, at »jappare behövs akut till Danmark. Skjuta mot huvud … Alt finns redo. Boande, resa, alt klart, bara köra! Mycket cash finns och tjäna«. Altså: Bagmændene søger »akut lejemordere til Danmark«, som er villige til at »skyde mod hovedet«. Og »alt er klart. Indkvartering, rejser, alt er klart«. »Der er masser af kontanter at tjene.« De unge bliver lokket med pengebeløb på flere hundrede tusinde kroner for at tage til Danmark og skyde eller kaste en håndgranat efter en udpeget person eller gruppering. På et opslag er lønnen for »et skud mod hovedet« en million svenske kroner. Ifølge flere kilder med indsigt i omstændighederne om de svenske »klivare« er det dog uvist, om de nogensinde ser pengene, selv hvis det lykkes dem at udføre den drabelige opgave. Dertil kommer historier om, at unge »klivare«, som i stedet ender med at blive anholdt i Danmark, ganske kontant bliver mindet om ikke at tale over sig til politiet. Det sker eksempelvis i form af varselsskud mod deres familiemedlemmers hoveddøre hjemme i Sverige. Ikke desto mindre er interessen for de vellønnede, men dødsensfarlige job tilsyneladende stor på den anden side af sundet. 8. august fortalte justitsminister Peter Hummelgaard (S), at danske myndigheder mindst 25 gange siden april i år har set svenske attentatmænd forsøge at krydse Øresund for at begå drab eller kaste med håndgranater i København. I 15 af sagerne er mistænkte gerningsmænd- og kvinder blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg, våbenbesiddelse og forsøg på drabsforsøg. National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har oplyst, at der er »otte til ti tilfælde«, som involverer, at svenske mindreårige er blevet rekrutteret via sociale medier. Ét år og to måneder for drabsforsøg Én af dem er altså den i dag 17-årige Abdi, som for godt to år siden løb efter sin klassekammerat med en kniv. Dengang blev han dømt for drabsforsøget på sin kammerat. Abdi indrømmede dengang i en politiafhøring, at han ville dræbe sit offer med den lange kniv. Havde han været voksen, ville han have stået til otte til ni års fængsel, står der i dommen. På grund af Abdis unge alder lød dommen dog på blot ét år og to måneder på et bosted. I forbindelse med retssagen kom det blandt andet frem, at den unge Abdi havde »udtrykt en vilje til at forandre sin livssituation«. Men i sommeren 2023 blev han anklaget for vold mod en tjenestemand – en ansat på et ungdomshjem – som han angiveligt havde slået i hovedet. Og i begyndelsen af maj 2024 blev Abdi så anholdt igen, denne gang i Danmark. Her er den nu 17-årige teenager blevet varetægtsfængslet og sigtet for forsøg på at dræbe en mand på indre Nørrebro som brik i en bandekrig midt i København. Ifølge politiets sigtelse, som fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret, tog Abdi ladegreb på en halvautomatisk Sig Sauer-pistol få meter fra fortovscafeerne på Sankt Hans Torv mandag 29. april ved højlys dag, omkring klokken 13. Han greb dørhåndtaget ind til den lille frisørbutik kaldet »A Barbershop«, der ligger klemt mellem to populære kaffebarer med front mod torvet. Teenageren fra Sverige havde – ligesom i den svenske by to år forinden – igen til hensigt at dræbe, denne gang en navngiven mand inde i barbershoppen. Det mener i hvert fald dansk politi, fremgår det af retsbogen, hvor et muligt motiv dog ikke er beskrevet. Men missionen mislykkedes, for offeret havde set det komme. Han havde hurtigt låst fordøren og var flygtet ud ad bagindgangen. Gerningsmanden forlod stedet uden at løsne skud, og et par dage senere blev Abdi anholdt. En voldsom sommer Abdi skriver sig ind i serien af episoder, der ifølge kriminolog David Sausdal er et eksempel på en eskalering i bandernes »afstumpethed«. »Vold med sigte for faktisk at dræbe et andet menneske er blevet mere normalt i miljøet.« »Samtidig fungerer det som en skræmmekampagne at sende et tilfældigt ungt menneske til Danmark med en håndgranat i lommen Det er en markering i sig selv. Om han rammer eller ej,« siger han. To uger inden episoden i A Barber Shop og kun ti kilometer væk fandt en anden episode sted. En kun 15-årig etnisk svensk dreng blev pågrebet på en elcykel med to pistoler, som han ifølge politiets mistanke skulle bruge til at skyde mod medlemmer af rockerklubben Comanches ved grupperingens klubhus i Brøndby. Berlingske kender navnet på den anholdte teenager, som tilsyneladende ikke tidligere har været sigtet for kriminalitet i Sverige. Da en anden etnisk svensk dreng på 16 år seks dage senere, 23. april, blev anholdt i Kastrup Lufthavn bevæbnet med en pistol efter mistanke om, at han ligeledes havde befundet sig i nærheden af Comanches-klubhuset med samme agenda, var hans profil magen til førnævnte teenager: Ingen tidligere sigtelser. Men hvad lavede to unge svenske drenge overhovedet i Brøndby, bevæbnede og på lur uden for Comanches klubhus? Forklaringen er – ifølge kilder med indsigt i bandemiljøet – ekstremt brutal og viser, hvor tilspidset og dramatisk situationen er i de nordiske storbyer. Tilsyneladende havde skikkelser fra Comanches stjålet narkotika for 1,3 millioner kroner fra en kurér, som viste sig at tilhøre en sammenslutning af danske bandeveteraner og personer i Sverige, herunder en central aktør i den svenske underverden ved navn Ismail Abdo, også kendt som »Jordbærret«. Den følgende konflikt mellem Comanches og »en unavngiven kriminel gruppe« er beskrevet i et notat fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) fra juli. Konflikten ebbede hurtigt ud, angiveligt fordi Comanches betalte gælden tilbage. Men så skete det igen. Denne gang var det den forbudte bande Loyal to Familia, LTF, som kort efter, i forsommeren, stjal et andet parti narkotika – angiveligt intet mindre end 700-800 kilo hash – fra »Jordbærrets« netværk. Ifølge en kilde med indsigt i det organiserede kriminelle miljø i Danmark var det tilmed den samme narkokurér, der blev bestjålet i begge sager. Berlingske har ikke kunnet få disse oplysninger bekræftet andetsteds eller hos politiet. 7. august skrev NSK i et nyt notat om »en voldelig konflikt mellem på den ene side grupperingen LTF mod på den anden side en unavngiven kriminel gruppe«. Igen var der tale om netværket med forbindelse til »Jordbærret«. Denne konflikt blev i modsætning til den første ikke løst. Tværtimod kan den knyttes til en række attentatforsøg og sprængninger, som ramte København – og i ét tilfælde Kolding – de følgende uger. I et parcelhuskvarter i Kolding 31. juli blev endnu en mistænkt lejemorder fra Sverige anholdt i Danmark og sigtet for drabsforsøg. Der er tale om en 17-årig svensk-somalier, som er opvokset i en lille by i Sydsverige. Ifølge sigtelsen skød den unge mand, som vi her omtaler under opdigtet navn som Murad, tre gange med en skarpladt pistol direkte mod benet på en mand på Vejrupsgade i Kolding en onsdag formiddag. Og lige som Abdi, der endte foran barbershoppen på Nørrebro, var det ikke hans første lovbrud. Kun et år inden anholdelsen i Kolding blev Murad sigtet for at føre en kniv mod halsen på en anden beboer på et sikret ungdomshjem et sted langt ude i en svensk nåleskov. Han havde forinden tvunget den anden beboer til at knæle for ham i den aflåste bygning, hvilket bliver beskrevet som »en yderst farlig situation« i et svensk retsdokument. Her fremgår det videre, at svenske myndigheder allerede for et år siden var bekymrede for, at Murad ville blive udnyttet af kriminelle grupperinger til at begå kriminalitet – angiveligt fordi en teenager som Murad med en plettet straffeattest er præcis, hvad bandekriminelle er på udgik efter. Drabsoffer med forbindelse til LTF Sommerens voldsbølge eskalerede yderligere med overgangen fra juli til august. Samme dag, som Murad blev anholdt og sigtet for at skyde i Kolding, blev der affyret skud på Blågårds Plads midt på Nørrebro ved 21-tiden. Samme aften blev en etnisk svensker anholdt i København. Og den efterfølgende uge yderligere tre svenskere. En af dem er en kvinde. Og dét understreger en særskilt pointe: Voldsparatheden er ikke forbeholdt de vrede unge mænd. Flere og flere kvinder er også klar til at udføre personfarlig kriminalitet, vurderer svensk politi og flere svenske medier, heriblandt TV 4 og Göteborgs-Posten. Af samme årsag har svensk politi orienteret dansk politi om at være opmærksom på de svenske banders rekruttering af piger i forbindelse med den nuværende konflikt. Den svenske forfatter og kriminalreporter Diamant Salihu fra tv-stationen SVT fortæller, at bagtanken er, at bandekriminelle vil signalere, at de er »ekstremt« voldsparate. Og det gør de så blandt andet ved at sende børn og kvinder til Danmark. »Bagmændene forsøger at gøre deres rivaler paranoide, fordi de ikke længere ved, hvem de skal frygte,« siger Diamant Salihu. Det skete også natten til 5. juni, da en svensk teenagepige sad i et tog mod København. Pigen nåede dog aldrig frem til Danmark, for inden da blev hun anholdt af svensk politi – mistænkt for at være involveret i planerne om at udføre et drab i Danmark som en dreng – hun var forelsket i – angiveligt havde bedt hende udføre. De seneste måneders opblussen af volden kulminerede foreløbigt en eftermiddag to dage senere, 8. august, da en 43-årig mand blev skuddræbt ved Hans Tavsens Vej på indre Nørrebro af en gerningsmand, som flygtede fra stedet på cykel. Manden, der blev dræbt, var ifølge politiet ikke medlem af en gruppering, men han havde ifølge Berlingskes oplysninger relation til LTF. Den dræbte var selv blevet løsladt fra fængslet for få år siden efter at have afsonet en fængselsstraf for et brutalt drab på en værtshusgæst i de tidlige morgentimer en søndag i november 2006. Denne gang tyder det dog ikke på, at lejemorderen kom fra vores naboland: Få dage efter drabet på Hans Tavsens Vej blev en 29-årig mand fra Danmark anholdt, sigtet og varetægtsfængslet under mistanke for at have affyret det dræbende skud. To håndgranater og en forpjusket svensker Fem dage senere, 13. august, skulle der efter planen tilsyneladende foregå endnu et attentatforsøg. I hvert fald blev en 25-årig etnisk svensk mand anholdt ved Utterslev Mose på Åkandevej i Tingbjerg med to håndgranater. I grundlovsforhøret i Retten på Frederiksberg fremstod den unge mand lettere forpjusket, iført sort tøj, sorte sneakers og med enkelte tatoveringer på armene. Svenskeren med håndgranaterne, som vi her omtaler som Johan, var i forvejen kendt af politiet i sit hjemland, men ikke for drabsforsøg eller bandekriminalitet. Som teenager blev han taget flere gange for »snatteri« – smårapserier på dansk – og senere fik han dom for at have franarret en anden mand 46.000 svenske kroner. I august stod han så pludselig på Åkandevej i Tingbjerg med to håndgranater. Ifølge politiet var det planen, at han skulle sprænge dem i luften et ukendt sted i København. Kort efter blev to etnisk danske mænd anholdt og sigtet for at have hjulpet Johan ved at stille en lejlighed i Karlslunde til rådighed for ham og bestille en taxa, så han kunne hente håndgranaterne. Hvem, han skulle kaste dem efter, kom ikke frem i grundlovsforhørene. Men indtil videre står Johan tilbage som den – indtil videre – seneste svenske lejemorder, hvis planer er blevet forpurret af politiet. Mens attentatforsøgene og lejemordernes svenske oprindelse har fået massiv mediedækning sommeren over, er særligt én detalje gået under radaren: Svensk og dansk politi har haft bemærkelsesværdig succes med at anholde mistænkte og i flere tilfælde forpurre attentaterne. »De svenske freelancekriminelles fejlslagne forsøg er et eksempel på, at der i mange af tilfældene er tale om folk uden meget erfaring – deciderede amatører – som kan gøre forebyggelsen og efterforskningen lettere,« siger David Sausdal. En af de seneste i rækken af anholdelser er ikke engang mistænkt for at ville dræbe, men havde snarere en logistisk rolle i bandekrigen: Onsdag 28. august blev endnu en 21-årig svensker, der tidligere i august blev anholdt i Sverige, udleveret til Danmark og fremstillet i grundlovsforhør i København iført sort joggingtøj, mørkt, kortklippet hår og håndjern. Svenskeren, som her omtales som Mehmet, er sigtet for i alt otte forhold, fire af dem medvirken til drabsforsøg. Ifølge sigtelsen, som anklageren læste op i grundlovsforhør onsdag morgen, er den 21-årige svensker mistænkt for at have sørget for, at de svenske lejemordere blev udstyret med pistoler og ammunition samt instruktioner om, hvem våbnene skulle bruges imod. Politiet mener at kunne knytte Mehmet til to af sagerne fra april, hvor unge svenskere var blevet instrueret i at skyde mod rockerklubben Comanches' klubhus i Brøndby. Det er uklart, hvem kuglerne var tiltænkt ved ét af drabsforsøgene. Her skulle en ung etnisk svensker angiveligt modtage pistol og lyddæmper fra Mehmet på Nørrebro, men han blev anholdt omkring Hovedbanegården, før de to nåede at mødes. Og så skal han have indkvarteret yderligere to svenskere på Flora Apartment Hotel på Amager og overleveret pistoler samt instruktioner om at skyde mod en kiosk på Holmbladsgade for at ramme personer fra LTF. Mehmet blev desuden sigtet efter den såkaldte bandeparagraf, som fordobler straffen, hvis en forbrydelse er begået som led i en bandekonflikt. I Sverige er han tidligere dømt for mindre ulovligheder såsom besiddelse og salg af meget små mængder narkotika. I de svenske retsdokumenter beskrives Mehmet, som kommer fra en mellemstor by i Sverige, dog også som »letpåvirkelig, impulsiv, rastløs og spændingssøgende«. Mehmet blev foreløbigt seneste anholdelse i sommerens bandekrig. Men ifølge en ekspert bliver han næppe den sidste. David Sausdal, der er gået to uger siden sidste voldsepisode. Er konflikten ved at ebbe ud? »Når der er konflikt, så er der konflikt. Og så plejer det at aftage. Selve modus i den nuværende konflikt skal nok ebbe ud, men den her freelancificering – eller gig-ekonomin som svenskerne kalder det – kan jeg kun forestille mig, er kommet for at blive,« siger han: »Vi ser desværre nok ind i, at fremtidens bandekriminalitet ikke længere kun er noget, der foregår mellem aktørerne i miljøet, men også mellem løsgående volds- og drabsmænd.« https://www.berlingske.dk/indland/her-er-de-svenske-lejemordere-stak-klassekammerat-i-brystet-som-15-aarig